Åben rådgivning

 

Du bestiller tid til Åben Rådgivning på telefon 89 70 51 10 på alle hverdage eller på mail:  FamilieBoerneHandicapUdfoererdel@silkeborg.dk
Samtaler foregår på torsdage i tidsrummet kl. 15-17.

Et anonymt og gratis tilbud til familier, børn og unge i Silkeborg Kommune

Et tilbud til dig, der har brug for at drøfte dine problemer eller bekymringer med en familiekonsulent fra Familiecentret.

Familierådgivningen tilbyder 1 – 2 samtaler personligt eller pr. telefon. Hvis du har brug for yderligere støtter hjælper vi med videre henvisning.

Du kan være anonym, da vi ikke registrerer oplysninger om dig. At rådgivningen er åben, betyder at du ikke behøver en henvisning fra Kommunen. Du kan selv ringe direkte til Familiecentret, hvor du så får en aftale om et tidspunkt til samtale.


HVEM KAN HENVENDE SIG:

  • forældre sammen eller hver for sig
  • børn og unge

HVAD KAN MAN HENVENDE SIG OM:

Som forældre kan man have brug for hjælp til f.eks.:

  • Børneopdragelse
  • Forældrekonflikter
  • Skilsmisse
  • Teenageproblematikker
  • mv.

Som ung kan man f.eks. ønske hjælp til at snakke med os om:

  • Ensomhed
  • Skole – kammerater - mobning
  • At være skilsmissebarn
  • At have en forældre der drikker
  • At have en forældre der er syg
  • mv.